Turn, tysk gymnastikform og politisk bevægelse skabt af F.L. Jahn. På turnpladsen, hvor unge mænd trænede i fritiden, blev de specielle turnøvelser, redskabsøvelserne, udviklet (se gymnastik).

Faktaboks

Etymologi
Ordet turn er fra tysk Turnen af oldhøjtysk turnen 'styre, dreje' af latin tornus 'drejeskive'.

Turnerne deltog i 1813 i kampene mod Napoleon, og de fortsatte deres nationalpolitiske arbejde efter Napoleons nederlag, med det resultat at Jahn i 1819 blev fængslet og turnen forbudt 1820-42. Den politiske turnbevægelse blev genoplivet i 1840'erne, men i løbet af 1850'erne og 1860'erne fandt en afpolitisering af bevægelsen sted sideløbende med en organisering i foreninger og forbund. I anden halvdel af 1800-t. blev der i store dele af verden dannet turnforeninger efter tysk mønster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig