Rigsridderskab, de jordbesiddende adelige i Det Tysk-romerske Rige, der indtil 1806 var rigsumiddelbare, dvs. ikke hørte under en af landsfyrsterne, men stod direkte under kejseren. Rigsridderne udøvede regeringsmagt over deres undergivne, men havde ikke sæde i Rigsdagen. De var organiseret i tre kredse, den schwabiske, den frankiske og den rhinske kreds. Rigsridderne havde interesse i fortsat adgang til høje gejstlige embeder, men mange måtte dog gå i kejserens eller en fyrstes tjeneste. Deres rigsumiddelbarhed blev bekræftet ved Den Westfalske Fred 1648, og kejseren støttede dem til stadighed imod landsfyrsterne. Den territoriale nyordning i 1803 og Rhinforbundets dannelse i 1806 medførte, at rigsriddernes selvstændighed ophørte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.