Frankfurterparlamentet

Frankfurterparlamentet, tysk nationalforsamling, der fra maj 1848 til maj 1849 trådte sammen i Frankfurt am Main med henblik på at udarbejde en fælles forfatning for en samlet tysk forbundsstat til afløsning af Det Tyske Forbund.

Forsamlingen var indkaldt af Forparlamentet og talte 585 medlemmer, hvoraf flertallet tilhørte de liberale. Som præsident for forsamlingen valgtes Heinrich von Gagern. Parlamentet havde til opgave at overvinde enkeltstaternes særinteresser og tage stilling til det tyske spørgsmål, dvs. omfanget og organisationen af det tyske rige.

Et forfatningsudkast, der indebar, at Tyskland ikke måtte forenes med ikke-tyske lande til én stat, udgjorde et problem, fordi Østrig var en multinational stat og selv indskærpede, at landet kun kunne indlemmes samlet i det nye Tyskland, dvs. inklusive de ikke-tyske landsdele.

De delegerede grupperede sig nu i tilhængere af hhv. en "stor-tysk" og en "lille-tysk" løsning, dvs. en forbundsstat med eller uden Østrig. Tilhængerne af et Lilletyskland kaldtes også de arvekejserlige, fordi de arbejdede for en forbundsstat med den preussiske konge som kejser.

I parlamentet enedes man om en forfatning for et Lilletyskland, hvilket dog blev afvist af de fleste tyske stater. Dele af parlamentet flyttede nu til Stuttgart, men blev opløst af württembergske tropper. Trods Frankfurterparlamentets manglende succes blev dets konstitutionelle overvejelser senere retningsgivende for Weimarrepublikkens forfatning.