Gerhard von Scharnhorst var en tysk officer. Scharnhorst fik som chef for officersskolen i Berlin og ved reorganiseringen af det preussiske hærvæsen 1807-10 grundlæggende betydning for udviklingen af den værnepligtige hær og den preussiske officersuddannelse. Han var stabschef hos generalfeltmarskal Blücher under krigen mod Napoleon, men blev dødeligt såret i Slaget ved Lützen 2.5.1813.