Fürstenbund, forbund mellem de tyske fyrstestater Preussen, Brandenburg, Sachsen og Hannover, indgået i 1785 på initiativ af Frederik 2. den Store af Preussen; senere udvidet med flere mindre fyrstestater. Fürstenbund var et konkret udtryk for rivaliseringen mellem Preussen og Østrig, og formålet var således at fastholde rigsordningen fra 1648 og forhindre Bayerns indlemmelse i Østrig, hvilket også lykkedes.