Den preussiske hærordning, preussisk værnepligtssystem. Det gamle kantonsystem var en art værnepligt, idet fattige folk blev udskrevet til tjeneste på lige fod med hvervede soldater, men havde hjemlov i en stor del af tjenestetiden. Det yngre system, der eksisterede fra reformerne i 1813 indtil 1. Verdenskrig, byggede på almen værnepligt, hvor de højtuddannede blev officerer af reserven. Begge systemer skabte en større og bedre uddannet hær end i de fleste andre lande.