Landsknægte, hvervede fodsoldater fra ca. 1400-1600-t. Med den gradvise opløsning af lensvæsenet og adelens reducerede militære værdi fik landsknægte stigende betydning. Militære entreprenører opstillede enheder af landsknægte for fyrsterne, der ønskede at frigøre sig fra afhængigheden af adelen. Landsknægtene var bevæbnet med hellebarder, spyd eller sværd, ligesom der fandtes enheder med ildvåben. Som professionelle soldater udgjorde de en effektiv styrke, men ved manglende betaling var de upålidelige og en plage. Pga. omkostningerne og behovet for permanente styrker gik fyrsterne efterhånden over til at opstille regulære statshære gennem indenlandsk rekruttering.