Wolf Heinrich von Baudissin, 1579-1646, tysk protestantisk general under Trediveårskrigen. Da Baudissin i 1627 førte tropper til undsætning af prins Christian i Nordjylland, blev han fængslet af rigsrådet pga. soldaternes plyndringer. Han trådte senere i svensk tjeneste og blev så hårdt såret under belejringen af Magdeburg i 1636, at han måtte opgive sin militære løbebane.