Sigmund af Tyrol, 1427-1496, ærkehertug af Østrig. Han kom ved faderens død i 1439 under sin fætter kejser Frederik 3.s formynderskab frem til 1446, hvorefter han regerede i egen person. Som hertug af Østrig kom han i konflikt med Det Schweiziske Edsforbund. I 1477 fik han titel af ærkehertug, men trådte i 1490 tilbage til fordel for den tyske kong Maximilian 1.