Johan Cicero, 2.8.1455-9.1.1499, kurfyrste af Brandenburg. Tilnavnet Cicero skyldtes hans imponerende humanistiske lærdom. Han blev i 1470, mens faderen, Albrecht 3. Achilleus, endnu levede, hyldet som landsherre og viste sig som en god administrator, der især helligede sig indenrigspolitikken og indædt bekæmpede den udbredte lovløshed.