Lausitz, landskab i det østlige Tyskland mellem floderne Neisse og Elben.

I Nedre Lausitz (Niederlausitz) i delstaten Brandenburg veksler lavninger, der oversvømmes, med store sandflader, der er dækket af fyrreskove, og med genopdyrkede brunkulsarealer som fx Senftenberg Sø-området. Der graves stadig brunkul til brug i kraftværker, og der foregår gasindvinding.

Øvre Lausitz (Oberlausitz) ligger i Sachsen og består af løssdækkede granitrygge med intensivt land- og skovbrug. Lausitz er hjemsted for den slaviske mindretalsgruppe sorberne.

Lausitz har navn efter de vestslaviske sorbere (lusiser), som beboede Nedre Lausitz, der i 1000-t. blev indlemmet i Det Tyske Rige (Meissen og Brandenburg) og koloniseret ved hjælp af en hårdhændet bosættelsespolitik.

Fra 1300-t. tilhørte Nedre Lausitz Bøhmen og fra 1635 Sachsen sammen med Øvre Lausitz.

I 1815 kom størstedelen af Lausitz til Preussen og udsattes for en intensiv germanisering, i 1871 tillige resten. Også nazisterne undertrykte sorberne, der udgjorde lidt over 10% af befolkningen.

Efter 1945 kom den østlige del til Polen, resten til DDR, der ligesom senere det genforenede Tyskland støttede den sorbiske mindretalskultur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig