Havel, biflod til Elben, 343 km lang. Floden udspringer nær Neustrelitz i det mecklenburgske søområde, forbinder flere søer og har tilløb fra de store bifloder Rhin og Spree.

Havel løber gennem det vestlige Berlin og danner rekreative søområder mellem Berlin og Potsdam. Fra Brandenburg løber floden mod nordvest til Elben ved Havelberg.

Den store vandføring i de gamle smeltevandsdale har medført bygning af flere kanaler, der forbinder floden med Oder, Elben og Mittellandkanalen.

Nordvest for Berlin gennemstrømmer floden landskabet Havelland, der udgør en mosaik af istids- og smeltevandsaflejringer med mosestrøg og indsander.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig