Köthen, tysk by 30 km nord for Halle i delstaten Sachsen-Anhalt; 28.200 indb. (2010). Köthen rummer et seminarium fra 1784 og en teknisk højskole fra 1897. Desuden findes befæstninger fra 1560 og den sengotiske Sankt Jakobs-kirke fra 1400. Johann Sebastian Bach var 1717-23 hofkapelmester ved byens slot, der er fra 1547. Köthen er kendt fra 1115 og har været regeringsby for fyrsteslægten askanierne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.