Flensborg. Nordermarkt med Neptunbrunnen opstillet af L. Meymann i 1758.

.

Flensborg.

.

Flensborg. Havnen med St. Jürgen Kirche i baggrunden.

.

Flensborg. Stadtwerke Flensburg.

.

Flensborg. Südermarkt.

.

Flensborg. Südermarkt og Nikolai Kirche.

.

Flensborg, Flensburg, by i bunden af Flensborg Fjord i den tyske delstat Slesvig-Holsten; 88.759 indb. (2011). Byen er et handelsmæssigt center med en del grænsehandel samt turisme og søfart. Den har et rigt tysk-dansk kulturliv med både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. Det danske mindretal er stærkt repræsenteret i byen, bl.a. ved Dansk Skoleforening, Duborg-Skolen, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste, Sydslesvigsk Forening og SSV (Sydslesvigsk Vælgerforening) samt den dansksprogede Flensborg Avis.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Flensborg kendes fra 1251 som Flensaburgh 'borgen ved Flenså', måske af Flen, et navn på den inderste del af Flensborg Fjord, af flen 'spids'.

Flensborg rummer universitet (1994) og tekniske højskoler og er garnisonsby samt uddannelsessted for marinesoldater (i bydelen Mørvig, tysk Mürvik). Universitetet har et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. På universitetet ligger i dag læreruddannelsen, som tidligere varetoges af seminariet (Pädagogische Hochschule).

Skibsværftet og en afdeling af Danfoss hører til byens største arbejdspladser, men også nærings- og nydelsesmiddelindustri har spillet en rolle (bryggerier, romfremstilling).

Historie

Flensborg set fra øst i 1783. Over køb- og handelsstaden svæver handelsguden Merkur. Havnen og skibsbroen vrimler med skibe — byens flåde var på over 150 skibe. På værftet bygges skibe, på bakkerne klaprer møllerne, og ad alléen spadserer borgerskabet. Billedet er stukket efter tegning af H.J. Jürgensen, som var fabrikant i Flensborg, og giver et pålideligt indtryk af Danmarks og hertugdømmernes tredjestørste by.

.

Flensborg opstod i 1100-t. og fik en byret i 1284. Frem til 1431 kæmpede Danmarks konger om byen mod hertugerne af Abelslægten og de holstenske grever, og tysk sprog (i første omgang plattysk) vandt frem på bekostning af dansk.

Fra 1460 var Flensborg med slottet Duborg hovedbyen i kongens del af Slesvig. I 1500-t. blev den monarkiets vigtigste handelsby, hvilket købmandsgårde og rigt inventar i kirkerne Sankt Marie og Sankt Nicolai vidner om. I velstandstiden 1775-1806 sejlede byens skibe på Østersøen, Middelhavet og Dansk Vestindien, og fra denne periode stammer flere fine nyklassicistiske bygninger.

Den Anden Slesvigske Krig i 1864 afskar Flensborg fra det danske marked, men der blev dannet aktieselskaber som skibsværft og bryggeri, og fragtfarten med dampskibe trivedes.

Offentligt og privat byggeri og nye arbejderkvarterer skabte nu det moderne bybillede. Alt imens svækkedes danskheden; fra 40 % af stemmerne i 1884 til 4 % i 1912, og grænsedragningen i 1920 berøvede byen hovedparten af dens gamle opland. Ved folkeafstemningen 14.3.1920 stemte 75,2 % tysk og 24,8 % dansk.

Danskheden oplevede efter 2. Verdenskrig en genopblomstring. I 1946 stemte 85 % af de hjemmehørende i Flensborg dansk, men ved kommunalvalget i 1994 var tallet faldet til 25 %.

Læs mere om Slesvig-Holsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig