Bremen. Hovedbanegården.

.

Bremen.

.

Bremen, storby i Nordvesttyskland ved floden Weser; 547.500 indb. (2015). Bremen danner sammen med havnebyen Bremerhaven og opland sin egen delstat, Freie Hansestadt Bremen, som er Tysklands mindste (419,23 km2, 671.500 indb. 2015). Bremen ligger langs floden Weser på et ca. 40 km langt, men kun ca. 1 km bredt klitområde, og den har derfor en båndet bystruktur, som fortsættes i oplandet mod sydøst. Strukturen understreges af flere trafikforløb, fx de hurtige regionaltoglinjer til Vegesack i nordvest og Verden i sydøst.

Hovederhvervene er industri, handel og transport, der har været stærkt afhængige af havnen. Den har mistet sin betydning i forhold til Bremerhaven, men blev alligevel udbygget 1964-65 med bl.a. Neustädter Hafen på den sydlige flodbred. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien er baseret på importerede varer, fx kaffe, te og tobak.

Bremen fik universitet i 1971, og der satses på forskning og teknologi; bl.a. blev et innovations- og teknologicenter ved universitetet åbnet i 1986, og Bremens logistikcenter, GVZ, er blevet forbillede for andre regioner.

I 1930'erne begyndte produktionen af Borgwardbiler. Fabrikken blev senere overtaget af Daimler-Benz AG (se Daimler AG), som i 1978 byggede nye produktionsanlæg i bydelen Sebaldsbrück, og med ca. 16.000 beskæftigede er den byens største private arbejdsplads.

Bremen blev i slutningen af 1970'erne ramt af alvorlige økonomiske kriser, specielt inden for værftsindustrien. Senere blev stål-, luftfarts-, militær- og senest også bilindustrien ramt, hvilket har medført en høj ledighedsprocent. I 1980'erne og 1990'erne blev byens økonomiske problemer så alvorlige, at Forbundsdomstolen anerkendte dens og delstatens nødsituation; Bremen støttes derfor økonomisk af EU og Forbundsregeringen samt af andre tyske delstater.

Bybillede

Helt frem til 2. Verdenskrig bevarede Bremen sin karakter fra Hansetiden, især omkring bykernen, Altstadt. Under krigen ødelagdes store dele af byen, men de vigtigste bygninger er genopført. Domkirken, Sankt Peter, påbegyndtes i 1042; vestfacaden med gotiske tårne er fra 1200-t. Rådhuset blev oprindelig opført 1405-10 som en gotisk borg med tinder og vægtergang. Efter Reformationen blev facaden ombygget, og især midtergavlen er et fremragende eksempel på hollandskinspireret Weserrenæssance. På Markt står Bremens vartegn, Rolandstatuen, symbolsk placeret en face mod domkirken som borgernes indlæg i striden med biskoppen. Figuren er næsten 10 m høj og udført i 1404 til afløsning af den oprindelige træskulptur.

Kunsthalle Bremen huser bl.a. en betydelig samling 1500-1600-t.s mestre, især nederlændere, og tysk kunst fra 1800-1900-t. Grafiksamlingen hører med sine 200.000 blade til de betydeligste i Tyskland. Neues Museum Weserburg Bremen, der i 1991 er indrettet i fire tidligere pakhuse er et betydningsfuldt museum for international samtidskunst.

Ved sine amorfe form og skinnende facade i stål har Universum Science-Center (1999-2000 af Thomas Klumpp) skabt debat. Centrets 4000 m2 udstillingsflade opererer over temaet menneske-jord-kosmos.

Historie

Bremen opstod som handelsplads ved floden Weser. I 787 oprettede Karl den Store bispesædet Bremen, der i 845 blev ærkebispesæde med Hamburgbispen Ansgar som første indehaver af embedet; herfra styredes den kristne mission i Skandinavien og Østersøområdet. Byen blev i middelalderen et af Nordtysklands førende handelscentre og sluttede sig i 1300-t. til Hanseforbundet. I 1522 gennemførtes Reformationen, først luthersk, siden overvejende calvinsk. Under Trediveårskrigen lykkedes det Bremen at opnå kejserligt privilegium som fri rigsstad.

Napoleon indlemmede byen i Frankrig, men på Wienerkongressen 1815 fik den uafhængigheden tilbage og sluttede sig til Det Tyske Forbund. I 1871 indgik Bremen som forbundsstat i Det Tyske Kejserrige.

Bremen voksede kraftigt i anden halvdel af 1800-t. og blev Tysklands næstvigtigste havneby. Importen af tobak, bomuld og andre oversøiske varer gik for en stor dels vedkommende gennem Bremen, der også opbyggede en betydelig sværindustri med stålværk, skibsværfter, olieraffinaderier samt flyvemaskine-, bil- og maskinfabrikker.

I årtierne før 1. Verdenskrig var Bremen tillige en af verdens førende udvandringshavne og sammen med aflastningshavnen Bremerhaven (grundlagt 1827) hjemsted for ca. 1/3 af den tyske handelsflåde.

Novemberrevolutionen 1918 fik et dramatisk forløb i Bremen, da et socialistisk arbejder- og soldaterråd tog magten og etablerede en rådsrepublik, der imidlertid blev nedkæmpet af rigsregeringens tropper i februar 1919. Byen fik i 1920 en ny delstatsforfatning, men dens uafhængighed blev atter afskaffet under nationalsocialismen.

Bremen var den tyske by, der under 2. Verdenskrig blev udsat for flest luftangreb, mere end 700. Målene var bl.a. værfterne, der seriefremstillede ubåde, samt havneanlæggene og Focke-Wulf-flyvemaskinefabrikkerne, men også 70% af boligmassen blev ødelagt.

Efter befrielsen 10.4.1945 blev byen en del af den amerikanske besættelseszone, og fra 1947 fik den med Bremerhaven og opland status som delstat. I efterkrigstiden har lang tids stabilt socialdemokratisk styre givet sig udslag i en socialt præget politik med bl.a Tysklands mest liberale abortlovgivning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig