Annaberg-Buchholz, tvillingeby i den tyske delstat Sachsen, 30 km syd for Chemnitz; 21.800 indb. (2010). Annaberg blev grundlagt i slutningen af 1400-t. efter rige fund af sølvmalm. I 1501 blev Buchholz grundlagt efter nye store fund af sølv- og tinmalm.

Annaberg-Buchholz er et typisk eksempel på den særlige byggeskik i Erzgebirge; bindingsværksarbejderne i kirkerne, rådhuset og borgerhusene er berømte.

Frohnauer Hammer nord for tvillingebyen er et bjergværksmuseum indrettet i en bygning, der oprindelig var kornmølle, senere oliemølle og fra 1621-1904 knuseværk for kobber- og jernmalm.

Læs mere om Sachsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig