Zürich.

.

Zürich. Fraumünster Abbey, opført i 1200-1300-t.

.

Zürich, fr. Zurich, Schweiz' største by og hovedstad i kantonen Zürich; 376.000 indb. (2011). Den er landets vigtigste erhvervs-, finans- og kulturcentrum med talrige banker, forsikringsselskaber m.m., koncentreret i Bahnhofstraße; her ligger også Schweizerische Nationalbank. Erhvervslivet omfatter alle industrigrene. Maskinindustrien har afløst den tidligere dominerende tekstilindustri.

Byens centrum og middelalderlige bykerne ligger på begge sider af floden Limmat. De talrige velbevarede huse og maleriske, snævre gader i den gamle bydel gør, sammen med mange historiske bygningsværker, Zürich til et velbesøgt turistmål. De nyere bydele ligger dels ved Zürichsees nordbred, dels langs floden i nord-vestlig retning og op ad skråningerne af de omgivende bjerge Uetliberg (871 m) mod SV og Zürichberg (679 m) mod øst.

Byens kollektive transport er bygget op om et stort net af sporvogne; enkelte strækninger er ført under jorden. Universitetet er grdl. 1838; på Eidgenössische Technische Hochschule (ETH), grdl. 1854, fik Einstein sin uddannelse 1896-1900. Nær dette ligger Bodmer-Haus, der i 1700-t. var bolig for litteraten J.J. Bodmer og siden 1961 har dannet ramme om Thomas-Mann-Archiv.

Arkitektur og museer

På hver side af floden ligger to tidligere klosterkirker, grdl. i karolingisk tid: den gotiske Fraumünster, opført i 1200-1300-t. og med glasmalerier af Marc Chagall, samt den romanske domkirke Großmünster fra 1100-1200-t., hvis tvillingetårne fuldførtes i 1700-t. Rådhuset ved flodbredden er bygget i barok 1694-98. Fra nyere tid er Gottfried Sempers bygninger til ETH (1858-64), Karl Mosers (1860-1936) universitetsbygninger (1911-14), kongreshuset fra 1938-39, Centre Le Corbusier, opført 1963-67 efter arkitektens tegninger, og World Trade Center fra 1995 af Ernst Gisel (1922-2021). Zürich var tilflugtssted for mange politiske flygtninge under 1900-t.s krigshandlinger. I 1916 under 1. Verdenskrig opstod "Cabaret Voltaire" omkring forfatteren og filosoffen Hugo Ball i en bar i den indre by, hvilket blev optakten til den litterære og kunstneriske bevægelse dadaismen. Fra slutningen af 1990'erne har det tilligere industrikvarter Zürich-West oplevet et sandt boom. Som i mange andre storbyer bliver kvarteret inddraget i byen ved en blanding af nybebyggelse og restaurereing af de gamle industriejendomme, der indrettes til alternative sceneklubber og kulturcentre.

Zürich har en række vigtige museer: Schweizerisches Landesmuseum omfatter arkæologiske, kultur- og kunsthistoriske samlinger i bygninger, opført fra 1892 i forskellige stilarter. Kunsthaus Zürich, opført 1910 og 1926 af Karl Moser, viser foruden kunst fra middelalderen og barokken, hovedsageligt moderne europæisk kunst med vægt på schweiziske kunstnere som Ferdinand Hodler og Alberto Giacometti foruden grafik, fotografi og videokunst; museet står for en omfattende udvidelse frem til 2010. Museum Rietberg har en af Europas bedste etnografiske samlinger fra især Asien og Afrika.Helmhaus Zürich viser samtidskunst primært af schweiziske kunstnere.

Historie

Ca. 15 f.Kr. anlagde Augustus her et mindre kastel, Turicum. Grundlæggelsen skal ses i sammenhæng med den romerske organisering af Alpeområdet, og der opkrævedes senere told herfra. Byen blev ca. 259-260 ødelagt af alemannerne.

Zürich blev i 843 underlagt Det Tyske Rige og blev i 1218 fristad. Byen indgik i 1351 i en alliance med Det Schweiziske Edsforbund, men først i 1400 købte man sig fri af Det Tyske Forbund. I opposition til købmandsstanden vedtog håndværkerlavene i byen i 1336 en forfatning, der fordelte magten imellem dem, og lavene spillede længe en dominerende rolle. Da Zwingli i 1519 flyttede til Zürich, blev byen et reformatorisk centrum i Schweiz. Siden middelalderen har den haft central betydning i økonomisk og handelsmæssig henseende; allerede i 1789 var 25% af befolkningen beskæftiget med tekstilfremstilling.

Kantonen Zürich udgøres af de landområder, som byen frem til 1803 erhvervede ved køb eller erobring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig