Martigny, by ved floden Rhône i det sydlige Schweiz i kantonen Valais; 16.300 indb. (2011). Byen er ældgammel og rummer bl.a. et romersk amfiteater. I omegnen dyrkes vin og frugt, bl.a. pærer til brændevin.