Ruhrstatutten var en aftale, der den 28. april 1949 blev indgået mellem Storbritannien, Frankrig, USA og de tre Beneluxlande om oprettelse af en international myndighed, der skulle føre kontrol med Ruhrområdet og forhindre at Ruhrområdets potentiale på ny blev udnyttet til angrebsformål.

Formålet

Opgaven var at føre kontrol med produktionen af kul, jern og stål i Ruhrområdet og gøre den nyttig for genopbygningen af Europa og de vestlige besættelseszoner ved at fordele produktionen af kul, koks og stål til såvel indenlandsk forbrug som eksport, dog således at der skulle tages hensyn til Tysklands særlige interesser.

Vesttyskland og Ruhrstatutten

Vesttyskland blev etableret i 1949 og tiltrådte Ruhraftalen den 16. december 1949.

Statutten blev sat ud af kraft i forbindelse med oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EGKS) i 1951. Det etablerede overnational kontrol med kul- og stålproduktionen i de seks medlemslande der bestod af de tre Beneluxlande, Frankrig, Italien og Vesttyskland.

Læs mere i Den Store Danske

  • Vesttyskland

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig