Faktaboks

Kurt Beck
Født
5. februar 1949, Rheinland-Pfalz, Tyskland

Kurt Beck er en tysk politiker. Beck, som er uddannet elektromekaniker, blev medlem af SPD i 1972. 1993-2012 var han formand for SPD i Rheinland-Pfalz; 1994-2013 var han ministerpræsident; 2003-06 var han næstformand for SPD og maj 2006-september 2008 formand for partiet. 2006-2008 var Beck vicepræsident for Socialistisk Internationale. 2013-2020 var var han formand for Friedrich-Ebert-Stiftung, som er tæt på SPD.

Kurt Beck har stået for en klassisk socialdemokratisk linje med vægt på arbejderinteresserne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig