Folkekammeret

Det politiske system i DDR var et såkaldt folkedemokrati, dvs. officielt et samarbejdende demokrati uden opposition. Alle tilladte partier indgik i den Nationale Front, der var et forbund mellem partierne og flere masseorganisationer som Freie Deutsche Jugend, fagbevægelsen og kvindeforbundet. Ved valg i DDR opstillede de på en enhedsliste for den Nationale Front.

I DDR blev der afholdt valg til Folkekammeret hvert 4. år, men der var ikke tale om frie valg. Fra det første valg i 1950 blev medlemmerne af Folkekammeret valgt på grundlag af den nævnte enhedsliste for den Nationale Front. Fordelingen mellem partierne foregik efter en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle. De østtyske vælgere kunne følgelig ikke vælge mellem de forskellige partier og kandidater, men kun stemme ja eller nej til listen og dermed til den aftalte mandatfordeling.

Folkekammerets opgave var at lovgive og bifalde regeringens politik. Bortset fra i ét tilfælde er alle love i DDR blevet vedtaget enstemmigt; ved afstemningen om indførelse af fri abort i 1972 blev medlemmer fra CDU stillet frit, og nogle af partiets medlemmer stemte imod.

Folkekammeret valgte ministerpræsident og regering, og i regeringen var alle partier repræsenteret. Den blev ledet af SED, idet de andre partier ("blokpartier") havde accepteret SED's ledende rolle.

Efter Berlinmurens fald i november 1989 blev det aftalt, at der snarest skulle afholdes frie valg i DDR. De fandt sted den 18. marts 1990. Valget gav flertal til de partier, der gik ind for forening med Vesttyskland. De dannede en regering, der indledte forhandlinger med Vesttyskland herom. Folkekammeret gennemførte i august en nyorganisering af DDR i fem delstater, der 3. oktober 1990 blev optaget i Vesttyskland.

Folkekammeret blev nedlagt ved Tysklands genforening den 3. oktober 1990.

• Murens fald