Faktaboks

Willy Brandt

egl. Herbert Ernst Karl Frahm

Født
18. december 1913
Død
9. oktober 1992
Willy Brandt og Konrad Adenauer hænger begge på træstammerne. Valgplakater i Bonn ved forbundsdagsvalget i 1961
Willy Brandt på valgplakaten ved forbundsdagsvalget i 1972

Willy Brandt var populær som Vestberlins overborgmester 1957-66. Den 17. juni 1959, seksårsdagen for opstanden i Østberlin, stod han i spidsen for en indsamling. Tusinder købte mærker med en afbildning af Brandenburger Tor og påskriften Macht das Tor auf, Luk porten op.

.

Willy Brandt var en tysk politiker og Vesttysklands forbundskansler 1969-74. Willy Brandt blev i 1930 medlem af det tyske socialdemokratiske parti, SPD, men gik året efter med en række andre venstrefløjsudbrydere ind i Sozialistische Arbeiterpartei (SAP). Efter nazisternes magtovertagelse måtte Brandt i foråret 1933 forlade Tyskland og kom via Danmark til Norge, hvor han arbejdede som journalist.

I 1938 blev han frataget sit tyske statsborgerskab og måtte i 1940 forlægge eksilet til Sverige, da de tyske tropper angreb Norge. I august 1940 tilkendte det norske gesandtskab i Stockholm ham det norske statsborgerskab.

Tilbage i Tyskland

Efter krigen vendte Willy Brandt tilbage til Tyskland som journalist og presseattaché ved Norges diplomatiske mission i Berlin. I 1947 blev han igen tysk statsborger, meldte sig ind i SPD og blev to år senere indvalgt i Forbundsdagen. I perioden 1957-66 var han regerende overborgmester i Vestberlin og høstede anerkendelse for sin indsats i Berlinkriserne; særlig under opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev han symbol på byens vilje til at modstå sovjetisk pres.

I 1964 efterfulgte Brandt Erich Ollenhauer som partiformand og blev SPDs kanslerkandidat. Sammen med Herbert Wehner indledte han en tilnærmelse til CDU, hvilket i 1966 førte til dannelsen af "den store koalition" mellem SPD og CDU. Brandt blev udenrigsminister og indledte nyorienteringen i Tysklands- og Østpolitikken, "forandring gennem tilnærmelse".

Forbundskansler Brandt

Efter valget i 1969 indgik SPD i den socialliberale koalition med FDP, og Brandt blev forbundskansler. Hans vision var at udbygge det vesttyske demokrati til en velfærdsstat efter skandinavisk model, men det lykkedes kun i mindre grad. Til gengæld førte den afspændingsorienterede Østpolitik til aftaler med Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Polen, der bl.a garanterede Polens vestgrænse, samt til Berlinaftalen i 1971 om byens status.

Skiftet fra CDU til SPD på kanslerposten markerede enden på efterkrigsfasen i Vesttyskland. Skiftet viste landets status som et normalt demokrati med et styre, hvor magten veksler frem og tilbage mellem forskellige partier, og hvor regeringer overlever kriser (i modsætning til under Weimar-republikken). Den nye regering lykkedes med at gennemføre de løfter, som begge partier havde afgivet under deres valgkampagner.

Forholdet til DDR blev normaliseret, uden at Brandt dog anerkendte Tysklands deling. Europæisk enhed var et hovedmål i Brandts politik, og han var blandt dem, der engagerede sig stærkest i at nedbryde den franske modstand mod en udvidelse af EF med Storbritannien, Irland og Danmark i 1972. I 1971 blev han tildelt Nobels Fredspris som anerkendelse for sin Østpolitik. Brandt trådte tilbage i maj 1974, efter at hans personlige sekretær, Günter Guillaume, var blevet afsløret som østtysk spion.

Eftermæle

Det var på det udenrigspolitiske område, at Brandt opnåede sine store resultater. Efter sin afgang som forbundskansler forblev han en indflydelsesrig partiformand frem til 1987 og forsøgte i 1980'erne at dreje partiet mod venstre. Han var formand for Nord-Syd-kommissionen fra 1977 til begyndelsen af 1980'erne og var i årene 1976-92 tillige formand for Socialistisk Internationale.

Flere af Willy Brandts bøger er oversat til dansk, bl.a. erindringerne Møder og erfaringer (1976, ty. 1976) og Erindringer (2 bd., 1990, ty. 1989) samt debatbogen Det organiserede vanvid (1986, ty. 1985).

Berlins lufthavn i Schönefeld og SPD's hovedkvarter er opkaldt efter Willy Brandt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig