Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mutterkreuz

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Mutterkreuz, (ty. 'moderkors'), egl. Ehrenkreuz der deutschen Mutter, nazistisk tysk hæderstegn, indstiftet i 1938 som en del af naziregimets moderdyrkelse og racistiske befolkningspolitik. Moderkorset, der havde inskriptionen Das Kind adelt die Mutter 'Barnet adler moderen', blev givet i bronze, sølv og guld til rigstyske kvinder, der havde født hhv. 4-5, 6-7 og 8 eller flere børn, der blev bedømt som "ariske" og "arvesunde". Den tyske udmærkelse blev afskaffet i 1945; i flere kommunistiske lande eksisterede lignende udmærkelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Mutterkreuz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128919