• 

  Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

• 
• 

  Link til "20. juli-sammensværgelsen"

• 

20. juli-sammensværgelsen

© AKG

20. juli-sammensværgelsen. Adolf Hitler viser her Benito Mussolini (tv.), der ankom til Rastenburg nogle timer efter attentatforsøget, ødelæggelserne i konferenceværelset i førerhovedkvarteret. Hitler selv slap mirakuløst med lette kvæstelser, da et bordben skærmede ham for eksplosionens fulde styrke. En stenograf og tre officerer blev dræbt ved sprængningen. En følge af det mislykkede attentat var, at oppositionen i hæren stort set blev elimineret.

20. juli-sammensværgelsen, sammensværgelse mod Adolf Hitler, som kulminerede den 20. juli 1944 med et mislykket bombeattentat i førerhovedkvarteret Wolfschanze ved Rastenburg i Østpreussen. Bag attentatet, der blev udført af Claus von Stauffenberg, stod en større sammensværgelse af militære og civile oppositionelle, der havde truffet forberedelser til et statskup.

Da attentatet mislykkedes, brød kupplanerne sammen, og Stauffenberg samt adskillige andre officerer blev hurtigt henrettet. Regimet slog derpå brutalt ned på oppositionen; ca. 200 andre sammensvorne blev dømt og henrettet, mens omkring 7000 blev arresteret og interneret i kz-lejre, hvor mange døde.

20. juli-sammensværgelsen er blevet kaldt "samvittighedens opstand" og betragtes ofte som kulminationen på og symbolet for den indre tyske opposition mod nazismen. Som repræsentanter for den konservative elite havde mange af de sammensvorne imidlertid selv været med til at hjælpe Hitler til magten i 1933.

Rastenburg kom efter 2. Verdenskrig til at ligge i Polen. Det polske navn var indtil 1950 Rastembork og derefter Kętrzyn.