Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrich von Brockdorff-Rantzau

Oprindelig forfatter FMyg Seneste forfatter Redaktionen

Ulrich von Brockdorff-Rantzau, 1869-1928, tysk diplomat og politiker. Brockdorff-Rantzau var fra 1912-18 tysk gesandt i Danmark; han støttede den danske neutralitetspolitik. Herefter blev han i 1919 partiløs udenrigsminister i den socialdemokratisk ledede tyske regering og prøvede ved fredsforhandlingerne i Paris forgæves at mildne de hårde fredsbetingelser for Tyskland. Han afviste at underskrive Versaillestraktaten og trådte tilbage i juni 1919. Brockdorff-Rantzaus karriere blev afsluttet med en ambassadørpost i Moskva 1922-28; her virkede han for tysk tilnærmelse til Sovjetunionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Mygind: Ulrich von Brockdorff-Rantzau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51184