Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Tyske Forening For Det Nordlige Slesvig

Oprindelig forfatter FMyg Seneste forfatter Redaktionen

Den Tyske Forening For Det Nordlige Slesvig, Deutscher Verein für das nördliche Schleswig, tysk nationalistisk forening, dannet i 1890 med det formål at fremme tyskheden i Nordslesvig/Sønderjylland. Foreningen blev oprettet som en reaktion fra tysk side på den stigende organisering af den danske befolkningsdel, og den forsøgte at presse den tyske regering til at føre en hårdere kurs over for det danske mindretal i kejserriget. Foreningen havde størst held med sine bestræbelser 1897-1901, hvor den preussiske overpræsident i Schleswig-Holstein, von Köller, førte en meget repressiv politik over for danskerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Mygind: Den Tyske Forening For Det Nordlige Slesvig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175757