Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olmützpunktationerne

Oprindelig forfatter UBra Seneste forfatter Redaktionen

Olmützpunktationerne, aftale mellem Østrig og Preussen, indgået den 29.11.1850 i byen Olmütz (nuv. Olomouc), hvorved Preussen afstod fra sine planer om et "lilletysk" rige som løsning på spørgsmålet om tysk enhed. Aftalen betød, at Preussen i stedet indvilligede i at genindtræde i Det Tyske Forbund, som var oprettet i 1815.

Ordet punktation er afledt af middelalderlatin punctare 'fremhæve, markere, pointere', egl. 'stikke', af latin punctum 'stik'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrik Brandt: Olmützpunktationerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135175