Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barbara Juliane von Krüdener

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Barbara Juliane von Krüdener, 1764-1824, tysk-baltisk grevinde. Hun var 1782-91 gift med en russisk diplomat, og sammen med ham og alene besøgte hun de europæiske hovedstæder. Hun blev kendt for sin skønhed og karisma og udfoldede sig sværmerisk-religiøst, først påvirket af Rousseau, senere i pietistisk retning, i aristokratiske og fyrstelige kredse. Visionær, ekstatisk og profeterende drog hun senere ledsaget af tilhængere og beundrere omkring i Tyskland og Schweiz. I 1814 fik hun forbindelse med den russiske kejser, Alexander 1., som hun efter sigende påvirkede til at lancere Den Hellige Alliance.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Barbara Juliane von Krüdener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111610