Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landsknægte

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

landsknægte, hvervede fodsoldater fra ca. 1400-1600-t. Med den gradvise opløsning af lensvæsenet og adelens reducerede militære værdi fik landsknægte stigende betydning. Militære entreprenører opstillede enheder af landsknægte for fyrsterne, der ønskede at frigøre sig fra afhængigheden af adelen. Landsknægtene var bevæbnet med hellebarder, spyd eller sværd, ligesom der fandtes enheder med ildvåben. Som professionelle soldater udgjorde de en effektiv styrke, men ved manglende betaling var de upålidelige og en plage. Pga. omkostningerne og behovet for permanente styrker gik fyrsterne efterhånden over til at opstille regulære statshære gennem indenlandsk rekruttering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: landsknægte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114337