Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rammelsberg

Oprindelig forfatter KKru Seneste forfatter Redaktionen

Rammelsberg, 638 m højt bjerg i den tyske delstat Niedersachsen umiddelbart syd for Goslar. Fra en mine blev der 968-1988 udvundet bly-, zink-, kobber-, jern- og manganmalm samt lidt sølv- og guldmalm.

I alt er der udvundet 27 mio. t af den sedimentære malm, der er afsat fra gas- og dampudstrømninger; heraf er ca. halvdelen brudt 1924-88. Minen er nu åben for besøgende.

De store sølvforekomster i Rammelsberg, der i lange tider skabte det økonomiske grundlag for Goslar, er nu udtømte, og brydningen blev indstillet i 1988.

Annonce

Minen ved Rammelsberg samt Goslars historiske bykerne blev i 1992 optaget på Unesco-KonventionensVerdensarvliste.

Læs også om Niedersachsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Kruse: Rammelsberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148527