Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gelbensande

Oprindelig forfatter valdi Seneste forfatter HaAn

Gelbensande, kommune nær Rostock i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Gelbensande er beliggende i det skovrige område Rostocker Heide, tæt ved Østersøen.

Kommunen kendes især for jagtslottet Gelbensande, opført 1885-87 af storhertug Friedrich Franz 3. af Mecklenburg-Schwerin (1851-97) og hustruen, storfyrstinde Anastasia af Rusland (1860-1922).

Arkitekten var den tids specialist i historicistisk arkitektur, Gotthilf Ludwig Möckel (1838-1915). Stilen er delvis engelsk cottagestil med elementer af russisk folkklorearkitektur. Bygningens arkitektur blev senere anvendt som forbillede for slottet Cecilienhof i Potsdam, opført 1914-17 til kronprinsesse Cecilie af Preussen.

Annonce

Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev slottet konfiskeret af den østtyske stat, som anvendte det til forskellige formål, bl.a. tuberkulosesanatorium og offentligt bibliotek.

Siden 1995 tilhører slottet Gelbensande kommune; det er åbent for offentligheden som museum.

Læs også om Mecklenburg-Vorpommern.

Referér til denne tekst ved at skrive:
V.Dan-Jensen: Gelbensande i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=272323