Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Fichtelgebirge, bjergområde i det østlige Tyskland tæt ved den tjekkiske grænse omgivet af Oberpfälzer Wald, Frankenwald og Elstergebirge.
Undergrunden består af gnejs og granit, og terrænet når med Schneeberg og Ochsenkopf op i hhv. 1051 m og 1023 m højde. Det rummer Tysklands rigeste forekomst af uranmalm (op til 5 kg uran pr. t malm), og her blev tidligere brudt tin, bly, guld, sølv og jern.
Fichtelgebirge danner vandskel mellem floderne Main, Saale, Eger (tjek. Ohře) og Naab.
Som en hestesko omslutter bjergpartiet den tætbeboede højslette Selb-Wunsiedler, og det har udviklet sig til et yndet vandre- og skisportsområde.
Kirsten Kruse: Fichtelgebirge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75528 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon