Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Minden

Oprindelige forfattere BiSt, FMyg og GJen Seneste forfatter Redaktionen

Minden, by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen 60 km vest for Hannover; 82.100 indb. (2010). Minden ligger nord for det sted, hvor floden Weser gennem Porta Westfalica krydser en udløber fra Harzen-bjergkæden. I Minden føres Mittellandkanalen over Weser ad en bro fra 1916; de to vandveje er forbundet med sluser. Foruden en havn, der har en årlig omsætning på 278.800 t (2004), har Minden mangesidig industri (metal, kemi, træ, elektronik).

Ved torvet ligger mange huse med gavle i renæssancestil og en gotisk domkirke. Byen har flere specialmuseer.

Både Minden og bispedømmet Minden blev grundlagt omkring 800 og kom 1648 under Brandenburg. Byen, der fik stadsrettigheder i 900-t., var i middelalderen medlem af Hanseforbundet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Finn Mygind, Gert Jensen: Minden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125810