Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kappel

Oprindelig forfatter Keks Seneste forfatter Redaktionen

Kappel, (ty. Kappeln), by i den tyske delstat Slesvig-Holsten, beliggende ca. 30 km nordøst for Slesvig ved Slien; 9700 indbyggere (2010).

Kappel nævnes første gang i 1375. Navnet stammer fra et tidligere kapel for sømændenes skytshelgen Sankt Nikolaus. Den tidligere sildefiskerby fik i 1870 købstadsrettigheder; i dag er turisme et vigtigt erhverv. Klapbroen over Slien forbinder her landskaberne Angeln og Svans.

Kappel har både tysk og dansk skole.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
M. Jensen: Kappel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=205655