Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Görlitz

Oprindelige forfattere BiSt og GJen Seneste forfatter Redaktionen

Görlitz. Bykernen har usædvanlig mange velbevarede bygninger fra renæssance og barok. Foto 2002.

Görlitz. Bykernen har usædvanlig mange velbevarede bygninger fra renæssance og barok. Foto 2002.

Görlitz, tysk by i delstaten Sachsen; 55.600 indb. (2010). Görlitz ligger på begge sider af floden Neisse, som danner grænsen til Polen.Den østlige del af byen udgør den polske by Zgorzelec.

I Görlitz fremstilles transportmidler og maskiner, elektronik og optik. De to store pladser Untermarkt og Obermarkt viser byens rigdom på renæssance- og barokarkitektur.

Görlitz blev grundlagt 1071 som overgangssted over floden. I 1200-t. befæstedes byen og blev en del af byforbundet i Lausitz. Byen har haft skiftende tilhørsforhold til Sachsen og Preussen.

Annonce

Industrialiseringen begyndte i 1816 med anlæg af klædefabrikker; i 1847 anlagdes der jernbane.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Gert Jensen: Görlitz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87654