Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bad Langensalza

Oprindelige forfattere BiSt og GJen Seneste forfatter Redaktionen

Bad Langensalza, kur- og turistby 20 km nord for Gotha i den tyske delstat Thüringen; 18.000 indb. (2010). Bad Langensalza, der siden 1812 har haft svovlbade, har tekstil- og møbelindustri. Et brud med kalkstenstuf ligger i nærheden.

I middelalderen var Bad Langensalza stærkt befæstet, og en del af bymuren med tårne og porte er bevaret. Den ældste bydel har smukt restaurerede købmandsgårde med facadeudsmykninger og udskårne portaler.

Bad Langensalzas rådhus, opført 1742-52, ligger sammen med bybrønden fra 1582 på byens markedsplads. Kirkerne St. Stephan fra 1394 og St. Bonifacius fra 1400-t. er begge opført i sengotisk stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Gert Jensen: Bad Langensalza i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42952