Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bad Doberan

Oprindelige forfattere BiSt og GJen Seneste forfatter Redaktionen

Bad Doberan, kur- og ferieby 6 km fra Østersøkysten 20 km vest for Rostock i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern; 11.325 indb. (2010).

Bad Doberan udviklede sig oprindelig som marked omkring cistercienserklosteret Doberan (grdl. 1171). Den voksede sammen med kystbyen Heiligendamm, hvor Tysklands første Østersøbad blev grundlagt i 1793. Fra samme år blev byen sommerresidens for områdets hertuger, da man havde bemærket, at byens jernholdige kildevand havde helbredende egenskaber. Senere fik også byens borgere adgang til badene.

Klosterkirken, der nu er domkirke, har fyrstegrave, deriblandt en sarkofag med dronning Margrete Sambiria, død 1282, enke efter Christoffer 1.; desuden et fløjalter fra 1310, et sakramentshus i en 11,6 m høj egestamme og i nærheden et benhus med knogler fra 1200-t.

Annonce

Læs mere om Mecklenburg-Vorpommern.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Gert Jensen: Bad Doberan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42947