Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rütli

Oprindelig forfatter SodeP Seneste forfatter Redaktionen

Rütli, lokalitet i den schweiziske kanton Uri, hvor repræsentanter fra urkantonerne Schwyz, Uri og Unterwalden skal have mødtes og grundlagt Det Schweiziske Edsforbund, rettet mod habsburgernes styre. Det natlige møde, der skal have fundet sted den 8. november 1307, savner historisk belæg og henregnes til den sagnkreds, som også legenden om Wilhelm Tell indgår i. Rütli blev nationalejendom i 1860. Hvert år den 1. august, som er den schweiziske nationaldag, fejres Edforbundets oprettelse ved Rütli.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Sode-Pedersen: Rütli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153745