Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Furkapasset

Oprindelig forfatter HeStr Seneste forfatter Redaktionen

Furkapasset, bjergpas i De Schweiziske Alper 55 km syd for Luzern, der med en pashøjde på 2431 m er et af Europas højeste. Den 31 km lange pasvej Furkastraße (1866) forbinder dalen Urserental i kantonen Uri med dalen Goms i kanton Wallis og har i flere århundreder været en af de vigtigste forbindelser i øst-vestlig retning i Alperne.

Den smalsporede Furka-Oberalp-Bahn har siden 1926 forbundet byerne Brig og Disentis via Furkapasset, men først i 1982 har den 15,4 km lange Furkabasistunnel mellem Realp og Oberwald sikret en jernbaneforbindelse, der kan benyttes hele året.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Strand: Furkapasset i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80829