Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Appenzell (kanton)

Oprindelige forfattere HeStr og SodeP Seneste forfatter Redaktionen

Appenzell (kanton), kanton i det nordøstlige Schweiz bestående af to halvkantoner: Appenzell Außer-Rhoden; 243 km2, 53.300 indb. (2101), hovedby Herisau, og Appenzell Inner-Rhoden; 173 km2, 15.800 indb. (2011), hovedby Appenzell. En stor befolkningsafvandring i midten af 1900-t. er bremset især pga. turisterhvervets stigende betydning. Landbrug spiller en stor rolle i området, der især er kendt for sin ostefremstilling. Inden for industrien dominerer traditionel tekstilproduktion.

Appenzell hørte oprindelig under Sankt Gallen Kloster, men løsrev sig og blev i 1513 optaget i Det Schweiziske Edsforbund. Reformationen i 1522-30 splittede befolkningen, og i 1597 opdeltes Appenzell i de to halvkantoner: Außer-Rhoden reformert og Inner-Rhoden katolsk. Inner-Rhoden var i 1991 den sidste kanton, der gav kvinder stemmeret i lokale spørgsmål.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Strand, Anders Sode-Pedersen: Appenzell (kanton) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=231886