Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vaduz

Oprindelige forfattere BiSt og HeStr Seneste forfatter Redaktionen

Vaduz, residensby og regeringssæde for fyrstendømmet Liechtenstein ved Rhinens østlige bred; 5425 indb. (2014). Vaduz har foruden post- og skimuseum en statslig kunstsamling med vekslende maleriudstillinger samt det berømte fyrstelige galleri. Slottet Vaduz (Hohen-Liechtenstein), der ligger på en klippe højt over byen, er fyrstebolig. Det blev opført i 1300-t., ødelagt i 1499 under Den Schwabiske Krig og senere genopbygget i flere omgange. Slottet blev restaureret 1905-12 i 1500-t.-stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Henning Strand: Vaduz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177878