• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liechtenstein

Oprindelige forfattere AHoRa, BiSt, CFP, Grage, HeStr, KDiW og VW Seneste forfatter Redaktionen

Liechtenstein, fyrstendømme i Alperne mellem Schweiz og Østrig, der strækker sig 25 km i længden og 12 km i bredden. Landet er kendt for sin produktion af frimærker og sin meget lempelige skattepolitik.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1957. Blåt og rødt kendes allerede i 1800-t. som landets nationalfarver, hvilket i 1921 bekræftedes i forfatningen. Farvernes oprindelse er ukendt, men de stammer muligvis fra fyrstelige livréfarver. I 1937 blev kronen tilføjet, en fyrstekrone, som symboliserer enheden mellem folk, fyrste og nation. Den blå farve står for himlen, den røde for aftenildens glød.

Liechtenstein (Landefakta)
25632846.601.png25658147.601.png
Dansk navnLiechtenstein
Lokalt navnFürstentum Liechtenstein
Engelsk navnLiechtenstein
Areal160 km2
Indbyggertal (2007)34.000
HovedstadVaduz
Sprogtysk (off.), alemannisk (tysk dialekt)
Befolkningliechtensteinere (efterkommere af alemannere) 62%, schweizere 15%, østrigere 7%, tyskere 3%, italienere 3%, andre 10%
Religionkatolikker 80%, protestanter 7%, ukendt 9%, andre 4%
Møntenhedschweizerfranc
MøntkodeCHF
Nationalitetsmærke til bilerFL
Internetdomænenavn.li
BNP pr. indb. (2007)25.100 $
Middellevetid (2005)mænd 76 år, kvinder 83 år
Indeks for levevilkår (HDI)-
Indeks for levevilkår (position)-

Geografi

Liechtenstein består af en vestlig del, som omfatter Rhinens dal, og et østligt Alpeområde med bjergkamme på over 2000 m adskilt af højtliggende dale. Højeste punkt er Grauspitz (2599 m), som er del af bjerggruppen Rätikon. Klimaet er mildt med middeltemperaturer i januar på −1 °C og i juli på 21 °C. Vejret er til tider kraftigt påvirket af sydfra kommende fønvinde. 25% af arealet er opdyrket, 38% er græsgange og enge, og ca. 20% er dækket af skov.

Af landets i alt 11 kommuner (Gemeinden) ligger otte i Rhindalen. Her foregår også den største del af landbrugsproduktionen med majs, kartofler, byg, hvede og grøntsager som vigtige afgrøder; kvægavl finder sted på de alpine græsgange om sommeren. Under 2% er beskæftiget ved land- og skovbrug.

Liechtenstein har siden 2. Verdenskrig udviklet sig fra et landbrugssamfund til et højt industrialiseret land med en god økonomi hovedsagelig baseret på letindustri og turisme. Over halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget med fremstillingsvirksomhed og handel.

Annonce

Vigtige industriprodukter er elektronik- og metalvarer, præcisionsinstrumenter, tekstiler, keramik, fødevarer og farmaceutiske artikler. Fremstilling af frimærker er af stor økonomisk betydning. Arbejdsstyrken tæller ca. 29.000, heraf 13.900 udlændinge, hvoraf mange pendler daglig fra Tyskland, Schweiz og Østrig. Et lavt skatteniveau samt lempelige regler for selskabsoprettelse har foranlediget, at over 25.000 firmaer fra hele verden har forretningsadresse i Liechtenstein. Landet er i mønt- og toldunion med Schweiz, som også varetager Liechtensteins udenrigspolitik. Det blev i 1978 medlem af Europarådet, i 1990 af FN, i 1991 af EFTA og i 1995 af EØS og WTO, som har haft vigtig betydning for landet som finanscentrum.

Sprog

Officielt sprog og skriftsprog er standardtysk, mens folkesproget er en alemannisk dialekt; se tysk. Fransk er første fremmedsprog.

Forfatning

Liechtenstein er et konstitutionelt arveligt monarki på mandssiden. Ifølge forfatningen, som er fra 1921 med ændringer 1969 og 1984, er den regerende fyrste ansvarlig for udenrigspolitikken og deler den lovgivende magt med de 25 medlemmer i etkammerrigsdagen, Landtag. De vælges hvert fjerde år ved almindelige valg efter forholdstalsmetoden af alle statsborgere over 20 år; kvinder fik valgret i 1986. På forslag fra rigsdagen udpeger fyrsten en statsminister og fire andre regeringsmedlemmer for en fireårsperiode. Fyrsten kan indkalde og opløse rigsdagen. Der er lovgivningsinitiativ, idet en hvilken som helst gruppe på 1000 personer eller tre kommuner kan fremsætte lovforslag. Love vedtaget af rigsdagen kan sendes til folkeafstemning.

Uddannelse

Skolesystemet er præget af det begrænsede indbyggertal, idet der er under 2000 elever i grundskolen (1995-96). Den toårige førskole er frivillig. Den obligatoriske skolegang for 7-16-årige omfatter en femårig grundskole efterfulgt af en fireårig realskole eller alment erhvervsforberedende overbygning samt et frivilligt tiende skoleår. Gymnasiet kan påbegyndes efter grundskolen og er da otteårigt, men adgang kan også ske efter realskolen. De faglige uddannelser er lærlingeuddannelser med teoriundervisning i Schweiz. Der er intet universitet, og videregående uddannelse tilbydes i nabolandene, især Schweiz. Undervisningen er gratis på alle niveauer.

Historie

I romertiden var området en del af provinsen Raetia og i folkevandringstiden påvirket af alemannisk kultur.

Det nuværende Liechtenstein blev dannet, da de to rigsumiddelbare områder Schellenberg og Vaduz, som udgjorde hhv. den nordlige og den sydlige del af landet, i 1719 af kejser Karl 6. blev slået sammen under én hersker. Slægten Liechtenstein havde i 1699 købt Schellenberg og i 1712 Vaduz; det nye fyrstendømme fik navn efter slægten, som kendes fra 1100-t.

Liechtenstein var 1806-14 medlem af Rhinforbundet, 1815-66 medlem af Det Tyske Forbund og blev herefter en suveræn stat; 1852-1919 i toldunion med Østrig. Hæren blev afskaffet i 1868.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Holm Rasmussen, Birgit Stöber, Christian Fogd Pedersen, Torben W. Grage, Henning Strand, Knud Dirch Wagner, Vibeke Winge: Liechtenstein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116715