RAF's aktioner foranledigede den største menneskejagt i Vesttysklands historie. Bl.a. blev efterlysningsplakater som denne fra 1972, der tilbyder 100.000 D-mark i dusør for oplysninger, som kan føre til pågribelse af de eftersøgte anarkistiske voldsforbrydere, ophængt på offentlige steder. På plakaten er der billeder af RAF's førstegeneration, Baader-Meinhof-gruppen.

.

Rote Armee Fraktion (RAF) var en vesttysk venstreekstremistisk terrororganisation. RAF, hvis oprindelige kerne var kendt som Baader-Meinhof-gruppen, førte fra ca. 1970 som byguerilla en væbnet kamp mod, hvad de betegnede som "det kapitalistiske og imperialistiske system".

Faktaboks

Etymologi
Navnet er tysk; Rote Armee betyder '(den) røde hær', jf. De Røde Brigader og Den Røde Hær.
Også kendt som

RAF

RAF omfattede næppe på noget tidspunkt mere end 20-30 aktive personer; bevægelsens kamp kostede i alt ca. 60 mennesker livet, hvoraf 34 var ofre for dens aktioner.

RAF's tre generationer og deres aktioner

RAF's aktioner omfattede brand- og sprængstofattentater mod især vesttyske og amerikanske militærinstallationer og firmaer, endvidere bortførelse og drab, gidseltagning og flykapring. Gruppen samarbejdede bl.a. med palæstinensiske terrorgrupper, som de også købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af. Efter Murens fald blev det afsløret, at RAF i begrænset omfang også fik støtte fra sikkerhedspolitiet Stasi i DDR.

Baader-Meinhof-gruppen, første generation

Gidseltagning på den vesttyske ambassade i Stockholm 1975.
Rote Armee Fraktion udførte også aktioner uden for de vesttyske grænser. I 1975 besatte gruppen den vesttyske ambassade i Stockholm og tog dens ansatte som gidsler. Under redningsaktionen brød ambassaden i brand. Gidseltagerne blev arresteret og efterfølgende udleveret fra Sverige til Vesttyskland.
Gidseltagning på den vesttyske ambassade i Stockholm 1975.
Af /Ritzau/Scanpix.

Den første aktion, der forbindes med Baader-Meinhof-gruppen, er de brandattentater, der fandt sted mod to varehuse i Frankfurt den 2. april 1968. Rote Armee Fraktion blev imidlertid først formelt dannet i 1970.

To af de ledende medlemmer, Andreas Baader (1943-1977) og Holger Meins (1941-1974), blev arresteret efter en ildkamp med politiet i 1971. Attentaterne tog til i løbet af 1972, hvor fire amerikanske soldater var blandt ofrene. Senere på året blev den øvrige ledelse, Ulrike Meinhof, Gudrun Ensslin (1940-1988) og Jan-Carl Raspe (1944-1977) også fængslet, anklaget for mord, mordforsøg, mordbrande og bankrøverier.

Retssagen begyndte i 1975. Forinden var Holger Meins død den 9. november 1974 efter sin tredje sultestrejke, som varede næsten to måneder. Ulrike Meinhof begik selvmord i fængslet i 1976.

Anden generation

Efter fængslingen af Baader-Meinhof-gruppens ledere i 1972 fremstod en anden generation af venstreterrorister i RAF. Dens leder var Brigitte Mohnhaupt (f. 1949), der i 1982 blev idømt livsvarigt fængsel og efter 25 års fængsel løsladt i 2007.

Anden generationsgruppen kamp kulminerede i 1977. I april blev den vesttyske højesteretspræsident Siegfried Buback (1920-1977) skudt i sin bil af motorcyklister, mens han ventede for rødt lys. Fra 30. juli fulgte en offensiv (kendt som "Det tyske efterår") med flere mord, bl.a. på bankchefen Jürgen Ponto (1923-1977). Med gidseltagningen af og mordet på den tyske arbejdsgiverformand Hanns-Martin Schleyer (1915-1977) og kapringen af et Lufthansa-fly i september og oktober 1977 forsøgte den at gennemtvinge frigivelsen af de fængslede ledere af Baader-Meinhof-gruppen.

Den vesttyske stat gav imidlertid ikke efter. Lederne af RAF Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe blev idømt livsvarigt fængsel i 1977 og begik derefter selvmord i Stammheim-fængslet ved Stuttgart, som Ulrike Meinhof havde gjort det i 1976. Også Irmgard Möller (f. 1947) forsøgte selvmord, men overlevede. RAF's voldelige kamp aftog sidenhen i intensitet.

Tredje generation

Bortførelsen af Hanns Martin Schleyer.
Fire mennesker blev dræbt ved Rote Armee Fraktions bortførelse af den tyske arbejdsgiverforenings formand Hanns Martin Schleyer i 1977. Scene fra gerningsstedet i Köln-Braunsfeld den 5. september.
Bortførelsen af Hanns Martin Schleyer.
Af /Ritzau/Scanpix.

Terrorismen blev svækket, men døde endnu ikke ud. Således menes en ny såkaldt tredje generation af RAF at have stået bag drabet den 30. november 1989 på bestyrelsesformanden for Deutsche Bank Alfred Herrhausen (1930-1989).

Også i 1990'erne menes RAF at have begået flere attentater, bl.a. mod den amerikanske ambassade i Bonn i februar 1991. I april samme år blev Treuhandanstalts første chef, Detlev Karsten Rohwedder (1932-1991) skudt og dræbt i sit hjem af RAF i et forsøg på at slå politisk mønt af den negative stemning omkring Treuhand-institutionens opgave med at sanere, privatisere eller nedlægge offentligt ejede virksomheder i det tidligere DDR efter den tyske genforening året før.

Ideologi og mål

Mens første generation førte en politisk-ideologisk guerillakamp mod det "kapitalistisk- imperialistiske system" og dets stat i Tyskland, også som støtte til den anti-imperialistiske befrielseskrig i den tredje verden, var anden generations kamp mere snævert defineret, nemlig forsøg på at presse den vesttyske stat til at løslade de i Stammheim fængslede ledere fra første generation. Den vesttyske stat afviste dog at give efter for RAF's afpresning. Bortset fra mordene på Herrhausen og Rohwedder og et bombeanslag mod et fængsel har de aktioner, der tilskrives den tredje generation, været mere upolitiske og haft karakter af ren kriminalitet for gennem røverier at skaffe penge til at overleve i undergrunden.

Opløsningen af RAF

Efter Murens fald og DDR-regimets sammenbrud i 1989 bortfaldt støtten til RAF, og ti tidligere medlemmer blev arresteret i Østtyskland, hvor de havde fundet asyl. I begyndelsen af 1990 sad godt 40 medlemmer af RAF fængslet.

I 1998 bekendtgjorde organisationen, at den havde opløst sig selv. En række bankrøverier fra 1999 til 2016 er imidlertid blevet sat i forbindelse med de tidligere medlemmer af RAF's tredje generation.

Ny udvikling i 2024

En offentlig efterlysningskampagne i februar 2024 førte til hundredvis af borgerhenvendelser, som medvirkede til, at politiet den 24. februar kunne anholde Daniela Klette (f. 1958) i en lejlighed i Kreuzberg i Berlin, ligesom der fremkom nye oplysninger om de to sidste eftersøgte fra RAF's tredje generation, Burkhard Gahrweg (f. 1968) og Ernst-Volker Staub (f. 1954). De tre er angiveligt de eneste kendte fra den tredje generation af RAF, og dermed kan den tyske stat måske hævdes at have afsluttet kampen mod en terrororganisation, der tilbage i 1970'erne truede og rystede samfund og stat i Vesttyskland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Jørgen Jensen

Meinhof begik ikke selvmord sammen med Ensslin, Baader og Raspe i 1977. Det havde hun gjort året før.

svarede Adam Hyllested

Tak for din kommentar. Teksten er ændret af den fagansvarlige.
Mvh redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig