Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Allierede Højkommission

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Den Allierede Højkommission, øverste, fælles kontrolorgan for de tre vestmagter i Den Tyske Forbundsrepublik og Vestberlin. Den Allierede Højkommission tiltrådte med besættelsesstatutten 21.9.1949, der afsluttede militærstyret og gav de af vestmagterne besatte zoner selvstændighed. Kommissionen afløste de facto Det Allierede Kontrolråd. Med sæde i Petersberg ved Bonn varetog den besættelsesmagternes højhedsinteresser og skulle have vesttysk lovgivning forelagt til godkendelse, inden denne blev retsgyldig. Med ophævelsen af besættelsesstatutten 5.5.1955 ophørte højkommissionen. Sovjetunionen havde også en højkommissær i Østtyskland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Den Allierede Højkommission i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36134