• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Berlinblokaden

Oprindelig forfatter KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Berlinblokaden. Under russernes blokade af Berlin i 1948-49 blev befolkningen i Vestberlin forsynet ad luftvejen. En luftbro med undertiden over 1000 flyvninger i døgnet bragte forsyningerne frem til de tre lufthavne Gatow, Tegel og Tempelhof. Her ses amerikanske transportfly, hvis last af levnedsmidler er ved at blive losset over på ventende lastbiler for derefter at skulle køres ud til fordelingsstederne. I næsten 11 måneder holdt luftbroen liv i Berlin.

Berlinblokaden. Under russernes blokade af Berlin i 1948-49 blev befolkningen i Vestberlin forsynet ad luftvejen. En luftbro med undertiden over 1000 flyvninger i døgnet bragte forsyningerne frem til de tre lufthavne Gatow, Tegel og Tempelhof. Her ses amerikanske transportfly, hvis last af levnedsmidler er ved at blive losset over på ventende lastbiler for derefter at skulle køres ud til fordelingsstederne. I næsten 11 måneder holdt luftbroen liv i Berlin.

Berlinblokaden, den sovjetiske besættelsesmagts blokering af alle vand- og landeveje mellem Vestberlin og vestzonerne (Vesttyskland) og østzonen.

Fra marts 1948 havde russerne besværliggjort person- og godstrafikken til Berlin, fra den 24.6.1948 blev gennemfartsvejene totalt spærret, og i november 1948 stoppede russerne trafikken mellem Vest- og Østberlin.

Under blokaden forsynede Storbritannien og USA via tre luftkorridorer Vestberlins godt 2,5 mio. indbyggere med fødevarer og brændsel. Der blev gennemført ca. 200.000 flyvninger, undertiden mere end 1000 i døgnet, og bragt mere end 1,5 mio. t forsyninger til byen. Russerne spærrede ikke luftkorridorerne, da de ikke ville risikere krig.

Annonce

Flyvningerne fik afgørende betydning for især amerikanernes goodwill i den vesttyske befolkning. Flyene blev kaldt "Rosinenbomber", fordi en amerikansk pilot kom på den idé at kaste først lommetørklæder, siden små faldskærme med chokolade, tyggegummi og andet slik ud til de børn, der fulgte landingen i lufthavnen Tempelhof midt i Berlin. Eksemplet dannede skole, og i visse tilfælde blev der samlet ind til disse slikposer i USA. Et oprindeligt privat initiativ af human karakter blev hurtigt instrumenteret som proamerikansk propaganda i den eskalerende kolde krig mod Sovjetunionen.

Da det ikke lykkedes at få vestmagterne til at opgive Berlin, blev blokaden hævet den 12.5.1949. Årsagen til blokaden var de voksende modsætninger mellem Øst og Vest i Tysklandsspørgsmålet. Blokaden var gengældelse for vestmagternes forberedelse af en ny tysk stat i vestzonerne.

Russerne forlod den 20.3.1948 Det allierede Kontrolråd, den 19.6. også den allierede kommandantur i Berlin. Den direkte anledning til blokaden var gennemførelsen i vestzonerne den 20.6.1948 af en separat valutareform, som indførte D-mark og også blev gennemført i Vestberlin fire dage senere.

Valutareformen delte pengemæssigt og økonomisk Tyskland i to områder. Russerne gennemførte selv en valutareform i østzonen. Det, at russerne havde forladt Kontrolrådet, medførte, at de fire besættelsesmagters fælles ansvar for udviklingen i Tyskland ophørte. Under blokaden fuldbyrdedes den politisk-administrative deling af Berlin i en vestlig og en østlig del.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Christian Lammers: Berlinblokaden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46104