Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Schöneberg

Oprindelige forfattere BiSt og KKru Seneste forfatter Redaktionen

Schöneberg, bydel i den sydvestlige del af Berlin; 12 km2, 116.300 indb. (2005). Schöneberg var indtil 1920 selvstændig by, hvorefter den blev forvaltningsområde i Storberlin. I grænseområdet mod bydelen Tempelhof ligger et industribælte med bil- og beklædningsindustri og jernbaneværksteder. Bydelens østlige del rummer arbejderboliger. Kvarteret Friedenau havde 1948-91 den regerende borgmesters residens i Schöneberger Rathaus. Det var her, præsident John F. Kennedy i 1963 sagde de berømte ord: "Ich bin ein Berliner".

Desuden findes i Schöneberg Europas største varehus, Kaufhaus des Westen (KaDeWe), planetarium, Wilhelm-Foerster-Observatoriet, oprettet 1962, og Pestalozzi-Fröbel-huset.

Siden forvaltningsreformen i 2001 er Schöneberg del af Bezirk Tempelhof-Schöneberg på 53 km2 med i alt 334.300 indb.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Kirsten Kruse: Schöneberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156674