• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brandenburger Tor

Oprindelig forfatter BFur Seneste forfatter Redaktionen

Brandenburger Tor er den eneste bevarede byport omkring det gamle Berlin, opført 1788-91 i nyklassicistisk stil.

Brandenburger Tor er den eneste bevarede byport omkring det gamle Berlin, opført 1788-91 i nyklassicistisk stil.

Brandenburger Tor, den eneste bevarede af byportene omkring det gamle Berlin (Stadtmitte); opført i 1788-91 i nyklassicistisk stil efter tegninger af C.G. Langhans. Portbygningen er kronet af sejrsgudinden med firspand af Gottfried Schadow.

Brandenburger Tor ligger på den lange øst-vest-akse i Berlin for enden af pragtgaden Unter den Linden på overgangen mellem Øst- og Vestberlin.

I perioden 1961-89 var adgangen gennem porten spærret af Berlinmuren, som løb lige vest herfor. Porten er et af Berlins vartegn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Furhauge: Brandenburger Tor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=501956