Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bregenz

Oprindelige forfattere BiSt, JeCa og KEBa Seneste forfatter Redaktionen

Bregenz, østrigsk by ved Bodensøen for foden af Alperne; 28.000 indb. (2012). Bregenz er hovedstad for delstaten Vorarlberg. Beliggenheden har gjort byen til et turistcenter med bl.a. teater og museum. Siden 1946 afholdes hvert år i juli og august Bregenzer Festspiele med teater-, opera- og balletforestillinger på en stor flydende scene i Bodensøen. Den har levnedsmiddel-, tekstil-, metal- og kemisk industri. Bregenz består af en relativt højtliggende middelalderbydel, der er omgivet af lavereliggende bebyggelse fra 1400-t. og 1500-t.

Byen blev grundlagt af keltere; i romersk tid var den under navnet Brigantium en af de betydeligste byer i provinsen Raetia. I 260 blev Brigantium grænseby og som følge heraf befæstet. Dele af bymuren er i dag de eneste synlige rester af den antikke by.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Stöber, Jesper Carlsen, Karl Erik Balsvig: Bregenz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50782