Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Raimondo (Raimund) Montecuccoli

Oprindelig forfatter FTS Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/20155/=ud_a_136452.mp3?revision=1

Raimondo (Raimund) Montecuccoli, 1609-1680, østrigsk greve, rigsfyrste og feltmarskal. Montecuccoli trådte i 1625 i de habsburgske kejseres krigstjeneste og udmærkede sig under Trediveårskrigen. Som øverstkommanderende over de østrigske tropper kæmpede han i 1658-59 mod svenskerne for at trænge dem bort fra Jylland og de nordtyske områder. Hans største militære triumf var sejren over tyrkerne i 1664 ved Sankt Gotthard i Ungarn. 1672-75 ledede han med succes de kejserlige tropper i kampen mod det ekspanderende Frankrig. Som leder af hofkrigsrådet i Wien fra 1668 gennemførte han en omstrukturering af hele militærvæsenet. Montecuccoli anses for at være tidens største militærteoretiker og krigshistoriker og havde et stort forfatterskab bag sig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Talbo Stubkjær: Raimondo (Raimund) Montecuccoli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127288