Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østrig - geografi

Oprindelige forfattere BFur og BiSt Seneste forfatter Redaktionen

Østrig. Udsigt mod Grossglockner i De Østrigske Centralalper (Hohe Tauern), sydøst for Innsbruck. Grossglockner er Østrigs højeste bjerg.

Østrig. Udsigt mod Grossglockner i De Østrigske Centralalper (Hohe Tauern), sydøst for Innsbruck. Grossglockner er Østrigs højeste bjerg.

Østrig er helt overvejende et bjergland. Kun mod øst og SØ samt i Donaudalen er der større lavlandsområder. Hele den vestlige del optages af Østalperne, hvori indgår De Nordlige Kalkalper på grænsen mod Tyskland med bl.a. Allgäuer Alpen, Lechtaler Alpen, Wettersteinbjergene og Karwendelbjergene. På grænsen til Italien ligger bl.a. Ötztaler Alpen og Zillertaler Alpen, der hovedsagelig består af krystallinske skifre, og længere mod øst De Karniske Alper, der på grænsen til Slovenien går over i Karavankerne. Hohe Tauern med landets højeste punkt, Großglockner (3797 m), fortsætter mod øst i Niedere Tauern. Begge disse bjergområder er opbygget af granit og gnejs. Nord for Donau følger fra vest mod øst Mühl-, Wald- og Weinviertel. Mühl- og Waldviertel er højlandsområder, der hører til det hercyniske Bøhmiske Massiv og i Plöckenstein ved den tjekkiske grænse når en højde af 1379 m. I Weinviertel mod NØ, hvor det højeste punkt er 491 m, begynder overgangen til Karpaterforlandet. Mod øst og SØ ligger bækkenlandskaber, der danner overgangen til det ungarske slettelandskab.

Donau krydser fra vest mod øst gennem Østrig på en 350 km lang strækning. Store bifloder til Donau er Enns (254 km), Traun (153 km) og Ybbs (130 km). Også den 510 km lange Inn er en biflod til Donau. Den udspringer i Schweiz og løber gennem Tyrol for derefter at krydse grænsen til Tyskland og senere på et stykke danne grænse mellem Østrig og Tyskland inden udmundingen i Donau ved Passau. I randen af Alperne ligger store søer. Østrig har andel i Bodensøen mod NV. Mod nord mellem Salzburg og Gmunden ligger i landskabet Salzkammergut en række søer, hvoraf de største er Mondsee, Attersee og Traunsee. Ved grænsen til Ungarn ligger Neusiedler See.

Klima

Østrig har et fugtigt, kontinentaltpræget klima. De høje områder mod vest har evig sne over 3000 m. I lavlandsområderne mod øst og nord er temperaturen i januar mellem −1 og −3 °C og i juli 20 °C. Årsnedbøren er i Alperne op til 3000 mm, mens den i dalene når 1500 mm. I lavlandsområderne er nedbørsmængden 600-800 mm.

Annonce

Dyre- og planteliv

Skove dækker mere end 1/3 af landet. I området nord for Donau er gran og bøg dominerende mod vest, mens der i Weinviertel kommer indslag af eg. Langs floderne vokser pil, poppel, ask, elm og el. I Nordalperne er bøg, ædelgran og rødgran udbredt, mens Sydalperne især har fyr og eg. Over 1600 m erstattes blandskoven med nåleskov. Skovgrænsen ligger ca. 2000 m.o.h.

Dyreverdenen er meget artsrig, og ca. 25% af landet er fredede områder. En række sjældne fuglearter lever i Alperne, fx lammegrib, kongeørn og alpesejler, og i de store sivskove ved Neusiedler See findes en ganske særlig fugleverden med bl.a. en række mejsearter, isfugl og biæder. I de højtliggende dele af Alperne er der bl.a. stenbuk, gemse og murmeldyr.

Befolkning

Østrig har en relativt homogen befolkning, og mere end 90% er tysksprogede. Næsten 80% er romersk-katolske. Set i centraleuropæisk sammenhæng er befolkningstætheden, 98 pr. km2, ikke særlig stor, hvilket hænger sammen med de store bjergområder; 60% af alpelandet er således ubeboet. Den største koncentration finder man i Wienområdet, hvor ca. 20% bor. Derudover er Donaudalen og Inndalen forholdsvis tætbefolkede. Der sker dog en vis forskydning mod vest, idet byer som Innsbruck, Salzburg og Bregenz vokser stærkt, mens Wien i en lang periode har haft tilbagegang: Wien, der har 1,6 mio. indbyggere, er den eneste millionby i verden, der har færre indbyggere end før 1. Verdenskrig. Siden slutningen af 1980'erne er der imidlertid sket en kraftig vækst pga. indvandring; befolkningsvæksten i Østrig er under 0,5% og skyldes især indvandring, mens den naturlige tilvækst ligger tæt ved 0. Andelen af udenlandske borgere steg fra 1991 til 2006 fra 6,6% til 9,8%, i Wien til 19,7%. De største indvandrergrupper er folk fra det tidligere Jugoslavien samt fra Tyrkiet og Tyskland. Ca. 400.000 østrigere bor i udlandet, heraf halvdelen i Tyskland. Etniske minoriteter findes i Burgenland (ungarere og kroater), i Kärnten (slovenere) samt i Wien (ungarere og tjekker).

Østrig. Bjerglandskab.

Østrig. Bjerglandskab.

Erhverv

Landbrugsbeskæftigelsen er gået voldsomt tilbage og tegnede sig i 2005 kun for 1% med et bidrag på 2% til BNP, mens industrierhverv udgjorde 33%, og handels- og serviceerhverv, herunder turisterhvervet, 65%.

I alperegionen er kvægbrug fremherskende, og halvdelen af landets træproduktion kommer også herfra. I de flade egne mod nord og øst er agerbrug dominerende. De vigtigste afgrøder er sukkerroer, hvede, majs og kartofler. Vin og frugt dyrkes i klimatisk begunstigede egne som Niederösterreich og Burgenland, hvorfra 90% af vinproduktionen stammer.

Mange slags mineralske råstoffer findes i Østrig, men i de fleste tilfælde ikke i så store mængder, at de kan dække landets behov. Endnu brydes der brunkul ved Graz, og i Wienerbækkenet er der olie og naturgas. I alperegionen brydes jern-, bly-, zink-, kobber- og wolframmalm. Mens produktionen af disse malme er i tilbagegang, er brydning af magnesit i Tyrol, Kärnten og Steiermark betydelig, og Østrig står for 7% af verdensproduktionen.

Jern- og stålfremstilling er sammen med metalindustri, kemisk industri og maskinindustri de vigtigste industribrancher. I Wienområdet koncentrerer den relativt nye elektrotekniske industri sig. Tekstil- og beklædningsindustri er af størst betydning i Wien og i grænseegnene til Schweiz.

Østrig er et betydningsfuldt transitland. Nord-syd-ruten over Brennerpasset og Tauern-motorvejen er ofte overbelastede, ikke mindst af store lastvognstransporter. Man forsøger at få flyttet en del af den tunge transport fra vej til bane, idet ca. 2/3 af godstransporten sker med lastvogn, mens jernbanerne står for mindre end 1/4. Af transitgodsmængden transporteres dobbelt så meget på vej som på bane.

Østrigs største handelspartner er Tyskland, som står for ca. 40% af den samlede eksport og import; dernæst følger Frankrig, Italien, Japan og USA. De vigtigste eksport- og importvarer er maskiner og kemiske produkter.

Turismen vejer tungt i økonomien. Ca. 19 mio. udlændinge besøger årlig Østrig. Populære turistområder er Alperne, Burgenland, søområdet i Salzkammergut og Wien, Salzburg, Graz og Linz. I det ellers økonomisk svage alpeområde har turismen skabt så mange nye arbejdspladser, at afvandringen er ophørt.

Læs mere om Østrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Furhauge, Birgit Stöber: Østrig - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185199